I Danmark er det officielle mærke for økologi det røde Ø-mærke med teksten ”statskontrolleret økologisk”. For at kunne opnå dette mærke er der nogle krav, der skal opfyldes. Det er kriterier, der sætter fokus på miljø, dyrevelfærd og kvalitet.
Før et produkt kan blive certificeret til det danske økologimærke SKAL virksomheden være godkendt til EU forordningens økologimærke. Det blev fra juli 2010 desuden lovpligtigt, at alle økologiske fødevarer skal bære EU’s økologimærke. Det gør definitionen af økologi mere harmoniseret i EU’s lande. Men reglerne til det Europæiske økologimærke er mildere end til det danske, da det skal dække en bredere produktion.
Så kort sagt, hvid du gerne vil have færre sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, så skal du gå efter det røde Ø-mærke næste gang, du handler.